Roulettens oprindelse
Flere hjul, ét navn, en by, der til sidst skrev det ned.
Roulette, som vi kender den, optræder i Paris i slutningen af 1700-tallet og kombinerer et roterende hjul fra tidligere spil med et tableau lånt fra italienske og engelske bordspil.
Forfædre
Tre ældre spil leverede delene. Engelske E.O.-hjul (»even-odd«) fra 1740'erne havde et roterende hjul med fyrre lommerudstyrLommeEt af de 37 nummererede rum på rotoren. Også: fag, skål.Læs det hele → mærket E eller O og en kugleudstyrKugleDen lille kugle, der sendes ud langs banen mod rotorens omløbsretning. Moderne kugler er af ivorine eller teflon, 18–21 mm.Læs det hele →, der blev sendt rundt mod det; de blev forbudt i 1745 og blev spillet alligevel. Roly-poly, et tidligere engelsk spil, lignede. Det italienske lotterispil biribi, der siges at være opstået i Genova omkring 1750 og i Frankrig var kendt som cavagnole, brugte en plade med 70 numre, hvor spillerne satsede, og en pose, hvorfra et nummer blev trukket; et vindende nummer betalte 64 gange indsatsen tilbage, indsatsen medregnet (63 til 1), så bankøren beholdt 6 af hver 70 satsede enhederpengeEnhedDen grundindsats, et system eller en spiller regner i. Progressioner beskrives i enheder, så de gælder ved ethvert bord.Læs det hele →, en fordel på 8,57%. Casanova, der spillede det i 1760'erne, kaldte det et spil for snydere, og Frankrig forbød det i 1837. Det bidrog med ideen om et tableauudstyrTableauDet trykte indsatsfelt på bordet. Også: bord, filt, dug.Læs det hele → af numre med en udbetalingpengeUdbetalingDet, en vindende indsats giver tilbage, angivet som »X til 1« oven i den returnerede indsats.Læs det hele → ved lange odds. Hoca, spillet ved det franske hof i 1600-tallet, havde tredive numre og en husets fordelmatematikHusets fordelDen andel af hver indsats, casinoet i gennemsnit beholder: 2,70% i europæisk roulette.Læs det hele → bygget på reserverede pladser. Ingen af dem er roulette; sammen er de dens forældre.
Hoca ved det franske hof: tredive numre, pladser til huset. Forbudt af Ludvig XIV, spillet alligevel.
Biribi i Italien og Frankrig: nummereret plade, nummer trukket fra en pose, lange odds.
E.O.-hjul i engelske spillehuse: et roterende hjul, en kugle, lige eller ulige. Forbudt 1745.
Paris kombinerer hjul og nummereret tableau. Både 0 og 00 er lommer for huset.
Spillet i Palais-Royal, som Lablées roman (1801) beskriver i genkendelig detalje.
Paris, 1796
Romanen La Roulette, ou le Jour af Jaques Lablée, udgivet i 1801, beskriver et hjul i Palais-Royal i 1796 med numrene 1 til 36, et rødtindsatsRødSimpel chance på de 18 røde numre. Fransk: rouge.Læs det hele → nulhjulNulDen ene grønne lomme, som ingen simpel chance, dusinindsats eller kolonneindsats dækker; kilden til husets fordel. Også: enkeltnul, 0.Læs det hele → og et sortindsatsSortSimpel chance på de 18 sorte numre. Fransk: noir.Læs det hele → dobbeltnulvariantDobbeltnul00-lommen på det amerikanske hjul. Dens tilstedeværelse hæver husets fordel fra 2,70% til 5,26%.Læs det hele → reserveret til huset, og et tableau med de indvendige og udvendige indsatserindsatsUdvendig indsatsEn indsats på felterne omkring nummerfeltet: dusiner, kolonner og simple chancer.Læs det hele → mere eller mindre, som de findes i dag. Det er den første fuldstændige beskrivelse, og det er allerede det moderne spil. Palais-Royal var Paris’ spillekvarter, med licens og beskatning, indtil forbuddet i 1837 skubbede spillet til de tyske kurbyer.
Bad Homburg og kurbyernes casinoerIndvendige kontra udvendige indsatser
Navnet
Roulette er fransk for »lille hjul«. Ordet var i brug om andre hjulspil, før det slog sig fast på dette: en forordning fra 1758 for Ny Frankrig, den franske koloni ved Sankt Lawrence-floden, forbød allerede »terninger, hoca, faro og roulette«, som Shelley (1988) beretter, uden at sige, hvordan den roulette så ud. I tidlige engelske kilder kaldes spillet nogle gange »roulet« eller beskrives som »det franske E.O.«. I 1820'erne betød »roulette« ét bestemt spil overalt i Europa.
De to nuller
De oprindelige hjul i Paris havde både 0 og 00, hvilket gav huset en fordel på 5,26% på et hjul med 38 lommer. Hjulet med enkeltnul var et kommercielt træk af brødrene Blanc i Bad Homburg i 1843, udformet til at trække spillere fra konkurrerende kurbyer. Det amerikanske hjul beholdt begge nuller, fordi spillet var nået til Amerika før ændringen, og ingen dér havde en konkurrent at underbyde. Nogle tidlige amerikanske hjul gik videre: et tableau fra 1800-tallet havde kun numrene 1 til 28 med 0, 00 og en ørn, udbetalte et enkelt nummer 27 for 1, en fordel på 12,90%, og tog 9,68% på sine kolonnerindsatsKolonneTolv numre i én lodret kolonne på tableauet, udbetaler 2:1.Læs det hele → og farver. Det holdt ikke.
Hvorfor det bredte sig
Roulette kræver ingen dygtighed, afgøres hvert minut og lader et vilkårligt antal spillere satse på én gang mod et hus, der ikke kan tabe i det lange løb. For en operatør er det det ideelle spil: hurtigt, enkelt, skalerbart og indbringende med en kendt rate. For en regering kan det beskattes. Spillet fulgte penge og licenser fra Paris til Homburg til Monaco til alle steder.
Hvad der ikke har ændret sig
Tableauet, udbetalingerne (36/n − 1), rundens faste forløb og dealerens rolle er de samme i Lablées beskrivelse som i en livestream i dag. Hjulets nummerrækkefølge, deflektorerneudstyrDeflektorEn af metalforhindringerne på skråfladen, som spreder den faldende kugle. Også: kano, diamant, stift.Læs det hele → og de lave skillevæggeudstyrSkillevægMetaladskillelsen mellem to lommer på hjulet.Læs det hele → er forfinelser fra 1800-tallet mod spillere, der havde lært at følge kuglen. Enkeltnullet er den eneste ændring, der rørte ved oddsene, og den gjorde dem bedre.
Spørgsmål
Han eksperimenterede med roterende hjul i 1650'erne af andre grunde. Tilskrivningen er traditionel, ikke dokumenteret. Se hans side.
Med licens i Palais-Royal til 1837, derefter forbudt til 1907, hvor casinoer i kur- og badebyer igen blev tilladt.
For at skifte strengt mellem farver og sprede høj/lav og ulige/lige. Den præcise rækkefølge lå fast i 1800-tallet og har ikke ændret sig.
Leg med matematikken
Prøv selv først. Hver løsning er foldet sammen; åbn den, når du er klar.
Biribi betalte 64 for 1 tilbage på ét nummer ud af 70, indsatsen medregnet: 63 til 1. Hvilken fordel er det? Hvis spillet havde tilbudt en indsats på to numre, hvilken udbetalingpengeUdbetalingDet, en vindende indsats giver tilbage, angivet som »X til 1« oven i den returnerede indsats.Læs det hele → ville så bevare den samme fordel?
Vis løsningen
Svar Fordelen er 6/70, 8,57%. En indsats på to numre ville udbetale 31 til 1, et helt tal.
Et enkelt nummer vinder én gang ud af 70 trækninger og udbetaler 63 enhederpengeEnhedDen grundindsats, et system eller en spiller regner i. Progressioner beskrives i enheder, så de gælder ved ethvert bord.Læs det hele →; de andre 69 trækninger taber 1: (63 − 69)/70 = −6/70, en fordel på 8,57%. Sagt på en anden måde betaler banken 64 tilbage, hvor et fair spilmatematikFair spilEt spil, hvor ingen af siderne har en fordel: hver indsats har en forventet værdi på nul.Læs det hele → ville betale 70.
En indsats på to numre til x til 1 vinder to gange ud af 70 trækninger: 2x vundne enheder mod 68 tabte, en forventet værdimatematikForventet værdiDet gennemsnitlige resultat pr. indsats i det lange løb. −1/37 af indsatsen for enhver almindelig europæisk indsats.Læs det hele → på (2x − 68)/70. Sæt 2x − 68 = −6: x = 31. Det er 32 tilbage for 1, halvdelen af 64.
Biribis udbetalinger følger 64/n tilbage for 1, og 64 kan halveres rent for 1, 2, 4, 8, 16 og 32 numre, så de indsatser går op i hele tal. Roulettens 36 kan deles med 1, 2, 3, 4, 6, 9, 12, 18 og 36, hvilket passer til et tableauudstyrTableauDet trykte indsatsfelt på bordet. Også: bord, filt, dug.Læs det hele → med rækker på tre.
Biribis 70 numre, lagt ud i rækker, gav plads til fire indsatser på tre numre. Hvad burde en indsats på tre numre udbetale efter reglen bag det enkelte nummers fordel på 8,57%? Hvad ville de nærmeste hele udbetalinger koste?
Vis løsningen
Svar 20⅓ til 1. At udbetale 20 til 1 ville koste 10%; at udbetale 21 til 1, 5,71%.
Reglen fra opgaven ovenfor: en indsats på n numre betaler 64/n tilbage for 1. For tre numre er det 64/3 = 21⅓ tilbage, eller 20⅓ til 1, som ingen jetonpengeJetonEt spillemærke, der repræsenterer et fast beløb, og som placeres på tableauet for at gøre en indsats. Også: cheque.Læs det hele → kan udbetale.
En indsats på tre numre til x til 1 vinder 3 gange ud af 70 trækninger og taber 67 gange: en forventet værdi på (3x − 67)/70. Ved 20 til 1: −7/70, 10%. Ved 21 til 1: −4/70, 5,71%.
At runde en tredjedel af en enhed ned koster spilleren næsten halvandet procentpoint; at runde op giver næsten tre point tilbage. Seksogtredive med sine mange divisorer sparer roulette for det valg ved hver indsats undtagen den amerikanske femnummerindsats.
Ørnehjulet fra 1800-tallet havde 31 lommerudstyrLommeEt af de 37 nummererede rum på rotoren. Også: fag, skål.Læs det hele →, 1 til 28 plus 0, 00 og en ørn, og udbetalte 27 for 1 på et enkelt nummer. Dets kolonneindsatsKolonneTolv numre i én lodret kolonne på tableauet, udbetaler 2:1.Læs det hele →- og farveindsatser kostede 9,68%. Hvad skulle en indsats på fire numre udbetale, »for 1«, for at koste det samme?
Vis løsningen
Svar 7 for 1, hvilket koster 3/31 = 9,68%.
En indsats, der udbetaler X for 1, giver X enheder tilbage, indsatsen medregnet, når den vinder. En indsats på fire numre vinder 4 gange ud af 31, så den giver 4X enheder tilbage for hver 31 satsede: en forventet værdi på (4X − 31)/31.
Ved 7 for 1 er det −3/31, 9,68%, det samme som kolonnerne og farverne. Ved 8 for 1 ville det være +1/31, en fordel til spilleren. Ørnehjulets regel var altså (28 − n)/n til 1, tre huslommer ud af 31.
Et komisk indslag
Engelsk hjul, italiensk tableau, fransk navn, to nuller.
Kilder
- Lablée, J. La Roulette, ou le Jour.
- Kavanagh, T. M. Dice, Cards, Wheels: A Different History of French Culture.
- Schwartz, D. G. Roll the Bones: The History of Gambling.
- Bollman, M. Mathematics of the Big Four Casino Table Games: Blackjack, Baccarat, Craps, & Roulette.
- Shelley, R. Roulette Wheel Study.
- Dictionnaire de l’Académie française, 4. udg.